
School Visits
Oplev Danmarks historie tæt på – book et undervisningsforløb på Frederiksborg.
Frederiksborg Slot ligger spektakulært på tre små holme i Slotssøen i Hillerød. Inden for slottets mure møder eleverne Nationalhistorisk Museum med særudstillinger og en overvældende samling af kunst, portrætter, historiemalerier, møbler, kunstindustri, gobeliner, ordener og medaljer.
Til sammen fortæller værkerne om 500 års danmarkshistorie. Frederiksborg Slotskirke, Riddersalen, Audienssalen, pragtrum og rigt udsmykkede stuer er en stor del af besøget. Slottet er omgivet af søer og en imponerende slotspark med barokhave, badstueslot og en idyllisk landskabshave.
Vi udvikler fremtidens undervisning – og inviterer jer med undervejs
Efter sommerferien går Frederiksborg ind i en spændende udviklingsfase. Vi arbejder på et nyt aktivitets- og undervisningsprogram, der skal understøtte museets ambition om at være et moderne dannelsessted for børn og unge.
Undervisningsforløb

Introduction to Frederiksborg
Oplev fortællingen om Frederiksborg gennem slottets imponerende pragtrum og malerier. Historien om den gamle kongebolig består af en ambitiøs Christian 4., en katastrofal brand og en visionær brygger. Undervejs står vi også ansigt-til-ansigt med betydningsfulde personer, alt mens vi går gennem Slotskirken, Audienssalen og Riddersalen. Omvisningen tager 1 time

