Skip to content

Frederiksborg for

About Frederiksborg

Frederiksborg

Frederiksborg Slot 10

3400 Hillerød

Phone: +4548260439

Phone hours: Weekdays, 9 am–12 pm

[email protected]

Open today: 10–17

PORTRÆT #59 Andreas Mogensen - Danmarks første astronautportræt

Danmarks første astronaut - Danmarks første astronautportræt.

Lørdag den 4. maj blev Maria Wandels helt nye portræt af Andreas Mogensen afsløret på Frederiksborg, hvor det nu indgår i den permanente samling og kan ses på 3. sal.

Portrættet blev afsløret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt sammen med Andreas Mogensen i stue 84, og derefter blev portrættet fejret i Riddersalen med denne udsolgte talk for 250 siddende gæster.

Andreas Mogensen blev interviewet sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung i vores faste format ’Talk med Tore Leifer’.

Denne uges episode er altså optaget i Riddersalen foran et publikum.

Mød Andreas Mogensen - og hør, hvordan det var at blive portrætteret svævende vægtløs på den internationale rumstation. Hvad ser han selv i billedet? Og hvad er det for en særlig evighedskasse, kunstneren har givet ham i hænderne? Er det selve universets hemmelighed?